Ludomani symptomer
Er du bekymret for at være afhængig af spil fx sportsbetting, spilleautomater eller kasinospil som poker, roulette eller blackjack?
Spilleafhængighed – ludomani, der også hedder pathological gambling, gambling addiction eller bare gambling, kan være svært at genkende hos sig selv. Derfor har vi udarbejdet denne liste med 20 spørgsmål, som kan hjælpe med at afdække ludomani symptomer og indse et muligt misbrug af pengespil.
Få hjælp til spilleafhængighed
Ønsker du hjælp til et problem med afhængighed af pengespil?
Kontakt os helt uforpligtende på telefon 48 40 40 60 eller ved at sende os en besked i vores kontaktformular.
Hvad er ludomani?
Ludomani er en psykisk lidelse hvor den syge er så opslugt af spillelidenskab, at det overskygger personens liv og følelser.
En ludoman vil have tiltagende svært ved at opretholde gode sociale forbindelser, varetage et arbejde og forpligtelser overfor familie.
Spillet får eskalerende opmærksomhed og fokus, således at det overtager andre interesser og daglige aktiviteter.
Ludomani er et misbrug
Ludomani indebærer nedsat impulskontrol men er en afhængighed og altså en misbrugs sygdom, som medfører at man har en stærk trang til at spille om penge. Det er derfor oftest spil som foregår hurtigt der tiltrækker og udvikler ludomaner.
Langsomme spil om penge, som lotto og tips, er ikke lige så afhængighedsskabende da tilfredsstillelsen først kommer længe efter indsatsen.
Ludomanen undgår negative følelser og udvikler tilfredsstillende stoffer i hjernen, hvilket er afhængighedsskabende og udløser misbruget.
20 tegn på du er ludoman
Kan du svare ja til mange af disse spørgsmål, bør du opsøge en behandler, som kan hjælpe dig med at afdække dine ludomani symptomer og afgøre, om du lider af spilleafhængighed:
- 1. Kan ikke stoppe:
Har du gentagne gange forsøgt at stoppe eller reducere spil uden held - 2. Eskalering:
Opnår du større spænding jo større indsatser du gør, så dine pengeindsatser bliver større og større? - 3. Forsømmelser:
Forsømmer du dagligdagens forpligtelser på grund af spil og prioriterer spillet højere end samvær med familien og andre, eller melder du dig syg for at spille? -
4. Humørsvingninger:
Bliver du irritabel og rastløs hvis du forsøger at stoppe med at spille?
- 5. Intensitet:
Kommer du i en altopslugende stemning af at spille? -
6. Kan ikke leve i nuet:
Har du svært ved at leve i nuet fordi du hele tiden tænker på spil?
- 7. Ruminering og bekymringer:
Gentager du allerede afsluttede spil i hovedet, tænker du på, hvordan du skaffer pengene til næste spil, eller spekulerer du over, hvornår du næste gang kan komme til at spille, sådan at det fylder alt for meget i hverdagen? - 8. Overdøver negative følelser:
Har du tendens til at spille, hvis du føler negative følelser som stress, angst, skyld, hjælpeløshed, depression eller generelt bare nedsat stemningsleje? - 9. Løgne:
Lyver du for at undgå at andre får et indblik i omfanget af spilleriet? - 10. Relationer:
Bringer du dine betydningsfulde personlige relationer i fare på grund af spilleriet? - 11. Urealistiske forventninger:
Tror du at dine odds for at vinde er større end statistikken tilskriver? -
12. Tab fører til yderligere spil:
Vender du ofte tilbage til spillet i forsøg på at genvinde tabte beløb?
- 13. Gevinst fører til yderligere spil:
Tror du at du er i en heldig stime hvis du vinder, så du skal spille mere for at vinde yderligere? - 14. Økonomisk konsekvens:
Spiller du for flere penge end du har lyst til? - 15. Gæld:
Er du kommet så meget i underskud økonomisk, at du er afhængig af andres hjælp til at komme ud af økonomiske problemer forårsaget af spil? - 16. Debut:
Kan du ikke kontrollere, hvornår du vil spille og starter, selvom du har aftalt med dig selv at du ikke vil spille? - 17. Spillekontekst:
Kan du ikke kontrollere i hvilke sammenhænge, du spiller, så det bliver upassende at spille på de tidspunkter du gør? - 18. Spillefrekvens:
Spiller du oftere end du ønsker og aftaler med dig selv? - 19. Varighed:
Spiller du i længere tid end du egentlig havde sat dig for, så meget af din tid går med at spille? - 20. Spillestop:
Kan du ikke stoppe med at spille, når du først er startet?
Hvordan hjælper man en ludoman?
Er du pårørende til en, som lider af ludomani, må du meget gerne række ud til os. Vi sidder klar med vejledning og værktøjer til, hvad du kan gøre for at hjælpe personer med ludomani ud af deres sygdom.
Læs også om: Udeluk dig selv for pengespil i Danmark
Hvad kan man selv gøre mod ludomani?
Hvis du oplever symptomer eller tror du kunne være ramt af sygdommen ludomani, er det vigtigt at opsøge hjælp til behandling for ludomani.
Du er altid velkommen til at kontakte os – vores telefon er åben døgnet rundt. Ring til os eller send os en besked i vores kontaktformular.