Indskrivning på Alfa-Fredensborg
Få hjælp i dag
Hvem kan blive indskrevet?
Først og fremmest: Ring på 48 40 40 60 og bed om en samtale med vores lokale visitator.
Kommune
En kommune kan indskrive en af deres borgere direkte via vores journalsystem. Typisk sker det ved, at der først har været en samtale med Alfa-Fredensborg om borgeren og dennes behov. Når der er lavet en aftale, vil sagsbehandleren fra kommunen opskrive borgeren direkte i vores journalsystem Validi via knappen “Indskrivning”.
Derefter vil Alfa’s læge gennemse det indsendte og på den måde er borgeren prækvalificeret allerede inden ankomst.
OBS: Sagen vil kun blive gennemgået, hvis der er uploadet en samtykkeerklæring.
Privat
Private kan opskrive sig selv eller deres familiemedlemmer direkte i vores journalsystem via knappen “Indskrivning”. Der gælder samme betingelser som igennem den kommunale indskrivning.
Det er vigtigt, at I skriver så mange oplysninger som muligt ind i systemet, så lægen kan danne sig et grundigt overblik. Jo flere oplysninger vi har, jo mindre kompliceret bliver behandlingsforløbet.
Forsikringen
Mange har i dag en forsikring igennem deres arbejdsplads og via denne er det muligt at komme i behandling for alkohol- eller stofmisbrug hos Alfa.
Proceduren er, at man efter en samtale med os opskriver den person, man ønsker indskrevet via indskrivningsjournalen, som man får adgang til gennem knappen “Indskrivning”. Derefter skal man give sit forsikringsselskab besked, og vi vil så indkalde til lægesamtale som – igennem forsikringen – kan danne grundlag for betaling af opholdet.
Vi råder over både døgnbehandling og ambulant behandling, så det er muligt at få et helhedsorienteret tilbud med høj succesrate.
Indskrivning
Klik på den grønne knap nedenfor og bliv opskrevet direkte i vores anonyme og private journalssystem.
Hvorfor denne procedure?
For at sikre, at vi har de nødvendige lovpligtige data på en kommende beboer, beder vi om, at indskrivningsformularen udfyldes via knappen “Indskrivning”, FØR borgeren ankommer til Alfa-Fredensborg.
Det udfyldte sendes til vores sikre mail og læses også af den virksomhedsansvarlige læge.
Skulle der opstå nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 48 40 40 60.
Afhængighed af alkohol i Danmark
%
gennemførselsrate
- Kvinder 35%
- Mænd 71%
alkoholafhængige i Danmark
Vi tilbyder professionel hjælp
Har du selv brug for hjælp til at håndtere et misbrug eller afhængighed – eller har du brug for hjælp til en, som står dig nær, så kontakt os helt anonymt og vi kan hjælpe dig videre i processen.