Hvordan går det på Alfa?
Større renovering, flotte farver og lækker atmosfære
Vi har gennemført en større renovering hvor de fleste værelser og fællesområder er blevet malet og renoveret.
Vores beboere har et godt sammenhold og der er mange af dem der danner langvarige stoffrie relationer.
Igennem det sidste år har vi behandlet over 120 mennesker fra 23 forskellige Kommuner.
Gennemførselsraten er i de sidste 12 måneder er 63,6 % og langt størsteparten har fortsat deres behandlingsforløb i det ambulante kommunale eller private regi’ efter gennemført døgnbehandling.
Tilpasning af målgruppe
For at skabe mere ro for de mere voksne beboere har vi lavet nogle fortrukne områder for de helt unge. Dette hjælper til at give mere plads til alle.
Vi har også ændret på optagelseskriteriet angående psykiatrisk belastning hos borgeren. Fremadrettet vil det ikke være muligt at indskrive en borger der f. eks er dobbeltbelastet at psykose eller skizofreni, med mindre de er velbehandlet i psykiatrien FØR indskrivning.
Andre psykiatriske tilstande behøver ikke være behandlet, det kan vi hjælpe med at udrede her.
Grunden til dette er at vi har haft to episoder på 12 måneder hvor vi måtte have psykiatrisk akutteam ud for at hjælpe en borger akut.
Denne oplevelse kan for alle involverede være ret voldsom at overvære, især den borger der er mål for indsatsen.
Små hyggelige grupper der finder hinanden og skaber et nye stoffri netværk
Beboerne arbejder sammen individuelt og i grupper med at finde deres mål og drømme for fremtiden. Samtidigt analyserer de tilbagefaldsmønstre og automatiske vaner og tanker der kan føre til ensomhed eller stofindtag.
Vores nye behandlingspensum som inkluderer mindfulness, yoga, mindmaps, psykoterapi, coaching og traumebehandling, giver tilsammen beboerne en følelse af frihed og håb for en ny fremtid.
Vi går sommeren i møde og der er lige opstået et vinterbadehold (selvom sommeren er på vej) ? De tager afsted om eftermiddagen og får det kolde gys i Øresund. Det lokale fitnesscenter er også velbesøgt og beboerne deltager ofte i selvhjælpsgrupper i København og nærområdet.
Rusmidler i behandling
4-5 gange årligt oplever vi at der er en borger der selv tager ekstra medicin eller andre rusmidler med ind i behandlingen. Dette er så forstyrrende for de andre at det medfører øjeblikkelig udskrivning. Stoffer er ikke velkomne på Alfa-Fredensborg.
Hvis der sker tilbagefald på en hjemmeweekend giver det dog ikke sammen automatiske reaktion. Det er muligt for beboeren at komme tilbage og fortsætte sin behandling, med et fokus på yderligere tilbagefaldsforebyggelse.
Læs mere om: rusmiddelbehandling.
Her er lidt billeder af huset som det ser ud i marts måned 2019
Kontakt os her
Har du brug for hjælp til dig selv, eller en som står der nær?
Du er altid velkommen til at kontakte os helt uforpligtende.
Telefonen er åben døgnet rundt, og kan altid sende os en besked her.