Støtte til prostitutionsophør
I samarbejde med Socialstyrelsen tilbyder vi i perioden fra 1. september 2017 til 1. september 2019 ekstra støtte og rådgivning til vores beboere, der har prostitutionsudfordringer. Målgruppen er mennesker, som har erfaringer med at sælge seksuelle ydelser og som ønsker at forbedre deres livssituation samt evt. ønsker et prostitutionsexit. Hvis du er i behandling hos Alfa-Fredensborg eller Alfa København og sælger seksuelle ydelser for at få adgang til fx stoffer, penge og materielle goder, kan du få disse supplerende tilbud sideløbende med og efter din misbrugsbehandling:
– Ekstra konsultationer hos en psykolog, terapeut, behandler eller tilsvarende.
– Længevarende støtteforløb med en kontaktperson baseret på CTI-metoden.
– Gældsrådgivning.
– Gruppeterapi og netværksaktiviteter.
– Henvisning til relevante hjælpeorganisationer.
Prostitution er et komplekst fænomen og kan foregå på vidt forskellige niveauer, men for mange er der alvorlige fysiske, psykiske og sociale skadevirkninger. Flere, der sælger seksuelle ydelser, har oplevet omsorgssvigt i barndommen samt seksuelle overgreb, og det kan være nødvendigt at få bearbejdet sådanne traumer gennem terapi samt at få længerevarende støtte for at komme ud ad prostitutionsmiljøet og at opnå bedre livskvalitet.
Kontakt din behandler hos Alfa-Fredensborg eller Alfa København, hvis du ønsker disse supplerende tilbud. For spørgsmål om projektet kontakt venligst projektleder Jeanette Lindén på jl@alfa-fredensborg.dk eller 48404060.
CTI står for Critical Time Intervention og har vist sig at være et effektivt redskab i socialt arbejde med fx prostitutionsudfordrede eller hjemløse. Metoden tager afsæt i deltagernes egne ønsker og behov og skaber en helhedsorienteret indsats gennem en fast tilknyttet støtteperson. Formålet er at forbedre borgernes aktuelle livssituation og evt. at hjælpe dem med et prostitutionsexit. Hvis du vil læse mere om CTI-forløb for borgere med prostitutionserfaring, kan du læse denne evaluering.