Fentanyl

Virkning, misbrug og behandling

Få hjælp i dag

Få hjælp til et misbrug af medicin

Fentanyl er en stærkt vanedannende og smertestillende medicin, som primært anvendes til at behandle alvorlige, kroniske smerter – akkurat ligesom smertestillende morfin. Den er i familie med heroin og morfin, men langt mere farlig, idet den er meget stærkere, og blot en lille dosis kan være dødbringende.

Desværre blander alt for mange fentanyl med andre stoffer, hvorfor de færreste desværre er bevidste om, at de kan risikere at tilføre en dødbringende dosis, før det er for sent.

Vil du blive klogere på fentanyl? Og hvorfor afhængighed eller et misbrug af den smertestillende medicin kan have fatale konsekvenser for både misbrugeren og de pårørende? I så fald skal du læse med her, hvor vi bl.a. gennemgår det smertestillende lægemiddel, anvendelsen af det samt indsigter i misbrugsbehandlingen af det.

Hvad er fentanyl?

Fentanyl er et stærkt smertestillende middel, som anvendes ved stærke og langvarige kroniske smerter. Det benyttes primært, når mindre kraftigt virkende midler ikke længere er tilstrækkelige.

Fentanyl er et syntetisk smertestillende stof i opioid-gruppen, og den er bl.a. i familie med heroin og morfin, som alle er sløvende stoffer. Stoffet er dog langt farligere og stærkere end både heroin og morfin.

Fentanyl er f.eks. 50 gange kraftigere end heroin og hele 100 gange så stærkt som morfin.

Fentanyl er langt stærkere end heroin og morfin på grund af klare forskelle i den kemiske struktur. Fentanyl binder sig til mu-opioid-receptoren i hjernen. Men fordi stoffet passerer lettere igennem fedtet i hjernen, når det hurtigere frem end f.eks. morfin og heroin. Det griber desuden også meget bedre fat i receptoren, hvilket betyder, at det udløser opioid-virkningen i kroppen meget let.

Fentanyl er endnu ikke særlig udbredt i Danmark, men mange amerikanske personer gør brug af det afhængighedsskabende middel, hvorfor fentanyl-misbrug har resulteret i en del dødsfald i USA. Herhjemme er man begyndt at være opmærksom på fentanyl-afhængighed, så man kan undgå en situation som den amerikanske.

Læs også: Hvad er Tramadol?

Lad os hjælpe

Har du brug for hjælp til at håndtere et misbrug eller har du brug for hjælp til en pårørende, så kontakt os helt anonymt.

Hvad er fentanyl?

Hvordan virker fentanyl?

Fentanyl er et morfinlignende middel, som går ind og påvirker de områder i hjernen, som registrerer smerte.

Det anvendes både til at lindre stærke kroniske smerter, men i visse tilfælde benyttes det også i forbindelse med akutte traumepatienter.

Patienter med behov for fentanyl vil få det igennem fentanylplastre, hvorfra stoffet løbende frigives i løbet af få minutter eller flere døgn, alt efter dosis. Almindeligvis får patienter, med behov for ekstra smertestillende behandling, et fentanylplaster indeholdende tilstrækkelig medicin til tre dage (72 timer).

Et fentanylplaster kan afgive alt fra 12 og 25 mikrogram til 50, 75 og 100 mikrogram fentanyl pr. time. Hvor længe lægemidlet virker afhænger af stoffets halveringstid, som er den tid, det tager kroppen at halvere koncentrationen af fentanyl i blodet. Halveringstiden for fentanyl i blodet er cirka 20-27 timer, når fentanylplastret er fjernet.

Doseringen af fentanyl er individuel og afhænger af den enkelte patients smerter og tidligere forbrug af opioider.

Hvor bruger man fentanyl?

Fentanyl indtages primært gennem et plaster. Også kendt som fentanyl patch og fentanyl ”Sandoz”, som placeres på en flad del af overkroppen eller overarmen. Det må ikke placeres over et led.

På hospitalerne anvendes der dog også flydende injektionsvæsker med stoffet som f.eks. fentanyl ”B. Braun” og ”Hameln”, som benyttes i forbindelse med operationer og til patienter på intensivafdelinger.

Skal en patient bruge det ambulant, så vil patienten dog typisk få en recept på fentanylplastre fra lægen. Et fentanylplaster indeholder typisk tilstrækkelig medicin til tre dage (72 timer), og plastret skal derfor skiftes hver tredje dag, medmindre lægen har sagt andet. Det brugte fentanylplaster skal altid fjernes, før der sættes et nyt på, og plastret bør altid skiftes på det samme tidspunkt hver tredje dag. Således minimeres risikoen for en overdosis.

I visse tilfælde kan det være nødvendigt for patienten at anvende mere end ét plaster, og i sådan et tilfælde skal alle plastre naturligvis også påsættes og fjernes på samme tidspunkt.

Hvis patienten påsætter for mange plastre på huden eller bruger et fentanyl-plaster med en forkert dosis, så skal plastret straks fjernes, og der skal søges lægehjælp med det samme. Tegn på overdosis indbefatter bl.a:

  • Vejtræningsproblemer
  • Træthed
  • Ekstrem søvnighed
  • Manglende evne til at tale normalt
  • At tænke klart og gå normalt
  • Pludselig og konstant følelse af forvirring, svimmelhed og svaghed i kroppen.

Kontakt os her

Har du brug for hjælp til dig selv, eller en som står der nær?

Du er altid velkommen til at kontakte os helt uforpligtende.

Telefonen er åben døgnet rundt, og kan altid sende os en besked her.

Hvad er bivirkningerne ved fentanyl?

Fentanyl gør dig mere sløv end normalt, og din vejrtrækning vil også blive langsommere og mere overfladisk. I meget sjældne tilfælde kan vejrtrækningsproblemerne være livstruende og i værste fald dødelige. Dette gælder særligt hos patienter, som ikke har brugt stærke smertestillende midler før, som f.eks. fentanyl og morfin, og patienter, som tager en fentanyl-overdosis.

Fentanyl giver som al anden medicin naturligvis bivirkninger, men først og fremmest er det ikke alle, der får bivirkninger, og derudover er der tale om bivirkninger af forskellig grad.

Blandt de meget almindelige bivirkninger er: 

  • Kvalme, opkast og forstoppelse
  • Søvnighed og døsighed
  • Svimmelhed
  • Hovedpine

Derudover hører bl.a. allergiske reaktioner, manglende appetit, søvnbesvær, depression, følelse af angst eller forvirring, muskelkramper, forhøjet blodtryk, kløe, hududslæt og hudrødme også til de mere almindelige bivirkninger, dog på mange måder minder de om morfin-bivirkninger.

Patienter, som både får lægemidler mod depression og fentanyl, skal være opmærksomme på, at risikoen for bivirkninger øges. Fentanyl kan nemlig påvirke visse midler mod depression. Patienten kan opleve ændringer i sin sindstilstand i form af oprevethed eller at kunne se, høre og lugte ting, som ikke er der. Det er dog vigtigt at pointere, at der ikke er tale om hallucinationer.

Der findes et væld af sideeffekter ved indtagelsen af fentanyl, og du kan finde den fulde liste af bivirkninger på indlægssedlen til lægemidlet.

Ukontrolleret ophør og forhøjet dosis kan føre til et misbrug

Hvis du pludselig holder op med at bruge fentanyl, kan du opleve abstinenssymptomer som f.eks. opkast, diarré, kvalme, angst, depression og kulderystelser. Disse abstinenssymptomer er ikke blot livsfarlige; de gør det også utroligt svært at slippe den smertestillende medicin, hvilket øger risikoen for en afhængighed og et misbrug. 

Alene frygten for de ubehagelige bivirkninger og fysiske symptomer kan nemlig få nogle til at fortsætte i et misbrug af fentanyl. Jo oftere du anvender et fentanyl-plaster, desto mindre effektivt bliver lægemidlet også, og flere får derfor et behov for en højere og højere dosis for at opnå den ønskede virkning. Sker det, så kan man udvikle det, der kaldes toleransudvikling.

Vil patienten gerne ophøre med medicinen, så skal der laves en nedtrapningsplan i samspil med lægen. Man må aldrig tage en decideret ”kold tyrker”, da de efterfølgende abstinenser kan være livsfarlige. I samspil med lægen skal der i stedet laves en nedtrapningsplan, som sørger for, at patienten langsomt får en lavere og lavere dosis fentanyl. 

Hvorfor bruger man fentanyl?

Fentanyl bruges primært til behandling af alvorlige smerter, og det kan både benyttes af børn og voksne.

Fentalnylplastrene hjælper med at lindre smerter, som er langvarige og meget stærke, og især kræftpatienter får ordineret fentanyl af lægen. Voksne får det ordineret som et led i en vedvarende smertebehandling, mens børn over 2 år, som har brug for vedvarende smertebehandling, udelukkende får fentanylplastre, hvis de allerede i forvejen bruger medicin, som indeholder opioid.

Læs også: Behandling af OxyContin misbrug

Hvornår bruger man fentanyl?

Fentanyl anvendes, når mindre kraftig smertestillende medicin som f.eks. morfin ikke længere kan lindre smerterne nok hos en patient. Stoffet tilhører en gruppe stærke smertestillende lægemidler, som kaldes opioider.

Opioider er lægemidler, som har en smertestillende effekt grundet deres binding til de såkaldte opioid-receptorer i vores centralnervesystem. Når en opiod, som f.eks. fentanyl, binder sig til disse receptorer, så opnår patienten en smertestillende effekt inden for kort tid.

Hvem bruger og misbruger fentanyl?

Stoffet fentanyl er et lægemiddel, der bliver brugt mod stærke smerter, og som kun kan fås på recept. Det er dermed en læge, der vurderer, om en patients smerter er så store, at det kræver yderligere smertestillende medicin. Desværre vænner kroppen sig hurtigt til fentanyl, og patienter kan derfor opleve, at de får brug for større og større mængder for at opnå den ønskede virkning. Det betyder i værste fald, at en patient langsomt optrapper sit misbrug, hvilket kan gøre det rigtigt svært for pårørende omkring at opdage det, før det er endt i et decideret misbrug.

Fentanyl er dog desværre også i omløb på det sorte marked, hvor det bl.a. blandes med kokain og heroin. Stoffet er et fint, hvidt pulver, som desværre gør det utroligt let at blande i andre stoffer. Det er identisk med heroin, hvorfor stofmisbrugere ikke nødvendigvis er bevidste om, at de risikerer at tilføre en dødbringende dosis heroin blandet med fentanyl direkte ind i kroppen – før det er for sent. Grundet stoffets særlige styrke skal der meget små mængder til at forårsage akutte forgiftninger, og det er nemt at overdosere.

Hvad er forskellen på et fentanylplaster og en fentanyl-slikkepind?

Fentanylplastre anvendes primært til voksne, mens fentanyl-slikkepinde anvendes til børn. En såkaldt fentanyl-slikkepind er en tablet indeholdende fentanyl, som er tilsat bærsmag. Tabletten er påsat en pind, som gnides mod kindens inderside eller suges langsomt på, således stoffet absorberes gennem slimhinderne – heraf kaldenavnet ”fentanyl-slikkepind”. 

Virkningen af en fentanyl-slikkepind indtræder 20-40 minutter efter påbegyndt sugning eller gnidning mod indersiden af kinden. En fentanyl-slikkepind anvendes primært til børn i 3-12-årsalderen, som skal igennem en kortvarig, men smertevoldende procedure.

Almindelige misforståelser om Fentanyl

Fentanyl er et kraftigt smertestillende middel, der ofte er genstand for misforståelser og misinformation. Her er nogle almindelige misforståelser:

Fentanyl er sikkert, fordi det er et receptpligtigt lægemiddel: Selvom fentanyl er et receptpligtigt lægemiddel, er det meget stærkt og kan være farligt, hvis det ikke bruges korrekt. Overdosering kan være let, især hvis det bruges uden lægens tilsyn.

Fentanyl er kun farligt, hvis det injiceres: Fentanyl kan være farligt, uanset hvordan det bruges. Det er en potent opioid, der kan forårsage alvorlige bivirkninger, herunder åndedrætsbesvær og død, selv når det tages som foreskrevet. Misbrug af fentanyl, herunder sniffing, rygning, eller slugning, kan også være livstruende.

Fentanyl kan bruges til at behandle alle former for smerte: Fentanyl er designet til at behandle svær smerte, såsom smerte relateret til kræft, og bør ikke bruges til at behandle mild til moderat smerte.

Man kan ikke blive afhængig af fentanyl, hvis man tager det som foreskrevet: Selvom risikoen for afhængighed er lavere, når fentanyl tages som foreskrevet, er der stadig en risiko. Fentanyl er en opioid, og langvarig brug kan føre til fysisk afhængighed og trang.

Fentanyl er det samme som andre opioider: Fentanyl er op til 100 gange mere potent end morfin og 50 gange mere potent end heroin. Dette gør det meget farligere ved misbrug.

Behandling og afvænning i forbindelse med et misbrug af fentanyl

Har du, eller én du kender, brug for hjælp til behandling og afvænning af et fentanyl-misbrug? Hos Alfa Fredensborg tilbyder vi både ambulant behandling, hvor patienten kan passe sin hverdag og bo hjemme under forløbet. Er der tale om en person, som er slemt afhængig og dermed et decideret fentanyl-misbrug, som er ude af kontrol, anbefaler vi, at patienten starter i døgnbehandling hos os.

Du må endelig ikke tøve med at kontakte os, hvis du er bekymret for, at du selv eller en person i din omgangskreds er på vej ud i eller befinder sig i et fentanyl-misbrug. Kontakt os helt uforpligtende og få svar på eventuelle spørgsmål omkring fentanyl samt råd og vejledning.

Vi står klar til at hjælpe med alt fra konfrontation til forskellige typer behandling og afvænning.

Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du blot ønsker information om emnet.

Har du brug for hjælp?

Ønsker du at komme i behandling, eller er du pårørende til en, der har et misbrug af stærk smertestillende medicin? Ring til os, eller send os en besked her.

Så hjælper vi dig i gang med en behandling, således du kan komme ud af afhængigheden