Antabus: Hvordan virker det mod alkoholisme?

Hos Alfa-Fredensborg hjælper vi dig hele døgnet, hvis det er nødvendigt.

Kontakt os og få hjælp allerede i dag.

Antabus

Hvad er Antabus?

Antabus er et lægemiddel, der i 1940erne blev fundet effektiv til at behandle alkoholafhængighed. Præparatet indeholder disulfiram, som forhindrer at alkohol kan nedbrydes i leveren.

Hvordan virker Antabus?

Hvis man har indtaget Antabus og samtidig drikker alkohol, så forøges koncentration af acetaldehyd i blodet, hvilket bl.a. medfører ”tømmermænd”.

Når koncentrationen af stoffet øges, kan det udløse symptomer som hovedpine, ansigtsrødmen, angst, svimmelhed, øget blodtryk, hurtig puls, kvalme, opkastning og opkastningsfornemmelser. I yderste instans kan man risikere kollaps eller dødsfald. Denne reaktion kan få mange alkoholikere til at udvikle modstand mod alkoholens tiltrækning og afstå fra at drikke.

Der er mange, som bruger Antabus periodevist som et ekstra sikkerhedsnet ved højrisikosituationer. En højrisikosituation kan være en familiefest, eller en begivenhed hvor alkoholikeren tidligere har drukket for meget.

Kontakt os her

Har du brug for hjælp til dig selv, eller en, som står dig nær?

Du er altid velkommen til at kontakte os helt uforpligtende.

Telefonen er åben døgnet rundt og du kan altid sende os en besked her.

Bivirkninger Antabus

Antabus kan give en række bivirkninger, som varierer i intensitet fra person til person.

Almindelige bivirkninger inkluderer:

  • Hududslæt
  • Døsighed
  • Træthed

Nogle oplever også:

  • Hovedpine
  • Metallisk smag i munden
  • Maveproblemer som kvalme og opkastning

I sjældne tilfælde kan der opstå mere alvorlige bivirkninger som:

  • Leverproblemer
  • Nerveskader
  • Psykiske symptomer som depression og angst

Ideen med at ordinere Antabus er at øge risikoen for konsekvenserne af drikke. Hvis man har indtaget præparatet, vil dette kunne hjælpe alkoholmisbrugeren til ikke at drikke alkohol.

Desværre har det i praksis ofte vist sig at drikketrangen kan være så voldsom, at misbrugeren alligevel drikker alkohol, og at drikke på Antabus medfører alvorlige bivirkninger.

Overdosering af præparatet kan fremkalde symptomer som psykose, hallucinationer og angstanfald. Din lever kan tage skade og lægen bør altid følge dig med blodprøver, især hvis du tidligere har haft problemer med leveren.

Derfor skal Antabus altid ordineres af en læge efter man er blevet undersøgt.

Dosering af Antabus

Antabus bruges til alkoholrelaterede problemer hos patienter med ønske om foreløbig eller varig afholdenhed. Hvis Antabus skal benyttes, så bør det kun være sammen med psykosocial behandling.

  • Indtages sædvanligvis 200-400 mg 2-3 gange om ugen.
  • Derefter kan man reducere til 100-200 mg dgl. eller 600-800 mg 2 gange ugentlig.

Sådan kan Antabus indtages:

  • Brusetabletterne opløses i et glas vand og indtages om morgenen.
  • Brusetabletterne kan synkes, hele, halve eller kvarte.
  • Brusetabletterne kan knuses og evt. kommes på kold, blød mad.

 

%

Gennemførselsrate

  • Kvinder 35% 35%
  • Mænd 71% 71%

Alkoholafhængige i Danmark

Antabus har begrænset effekt

Mange undersøgelser har vist at Antabus har en meget begrænset virkning i behandling af alkoholafhængighed. Antabus er ikke længere den type medicin, som fagfolk anbefaler til behandling af alkoholafhængighed.

De fleste læger anbefaler i stedet nogle andre typer af alkoholmedicin fx acamprocat, der har vist sig at have en bedre dokumenteret effekt.

Antabus er dog stadig ønsket af nogle af beboerne på Alfa, og hvis de har erfaringer med at det kan hjælpe dem med at opbygge tolerance og håndtere deres afhængighed, hjælper vi selvfølgelig gerne.

Fordi der er usikkerhed om hvorvidt Antabus har den ønskede effekt, og der desuden er risiko for alvorlige bivirkninger, hvis patienten drikker alkohol med Antabus i kroppen, bør man kun tilbyde præparatet efter nøje overvejelser.

Sådan foregår Antabusbehandling som led i Alfas døgnbehandling

Hvis vores læge finder at Antabus eller en anden alkoholmedicin bør være en del af misbrugsbehandlingen for at opbygge tolerance, så ordinerer lægen det til patienten.

Medicinsk behandling kan være en del af døgnbehandlingen på Alfa-Fredensborg.

Har du brug for hjælp?

Telefonen er åben døgnet rundt, og du kan altid sende os en besked her.

Alfas tilbud om behandling af alkoholisme

Sundhedsstyrelsen anbefaler at medicinsk alkoholbehandling aldrig står alene, men altid suppleres med social misbrugsbehandling.

På Alfa-Fredensborg anvender vi kun Antabus i sammenhæng med samtaleterapeutisk behandling.

Den tilbagefaldsforebyggende behandling vil hjælpe dig til at kunne modstå alkoholtrangen og på den måde helt undvære Antabus.

Få effektiv hjælp til alkoholafhængighed

Går du med tanker om, at du måske har et problem med alkohol, eller er du pårørende til en med afhængighed af alkohol?

Hos Alfa-Fredensborg får du altid hjælp af en professionel alkoholrådgiver til behandling af alkoholafhængighed.

Alkoholisme kan føre til mange forskellige sygdomme, både legemlige og psykiske, og det har alvorlige sociale konsekvenser.

Et for højt alkoholforbrug vil føre til at man bliver alkoholafhængig. Det vil ofte vil kræve professionel alkoholhjælp at blive rask igen.

Ofte stillede spørgsmål:

Hvor lang tid virker Antabus?

Man bør ikke indtage alkohol i 1-2 uger efter behandlingen er startet pga. præparatets lange halveringstid. Hvis du har alkohol i blodet vil du få en allergisk reaktion og føle ubehag.

Hvad sker der, hvis jeg drikker på Antabus?

Som tidligere skrevet bør man ikke indtage alkohol i 1-2 uger efter behandlingen er startet pga. præparatets lange halveringstid. Hvis du drikker mens du er påvirket af Antabus eller tager Antabus mens du er alkoholpåvirket, vil du få en kraftig og ubehagelig reaktion med symptomer, der kan minde om et anafylaktisk shock. Effekterne af sådan et shock kan være: besvimelse, stærkt blodtryksfald og kollaps, i sjældne tilfælde hjertestop.

Kan man få Antabus i håndkøb?

Antabus er en receptpligtig medicin, der bruges til behandling af alkoholisme. Når en person tager Antabus, oplever de ubehagelige symptomer, hvis de drikker alkohol.

Derfor er det ikke muligt at få Antabus uden en læges recept.

Læger ordinerer Antabus for at hjælpe patienter med at opnå og opretholde alkoholafholdenhed. Behandlingen fungerer bedst sammen med psykologisk støtte og rådgivning.

Det er vigtigt at bemærke, at Antabus ikke er en kur mod alkoholisme, men et hjælpemiddel. Patienter, der starter på Antabus, skal være motiverede og under regelmæssig overvågning af sundhedspersonale for at sikre behandlingens succes og håndtere eventuelle bivirkninger.

Hvor lang tid kan man tage Antabus?

Antabus kan tages over en længere periode, alt efter den enkeltes behov og lægens anbefaling. Dette er en behandlingsform, som kræver omhyggelig medicinsk overvågning.

Det er vigtigt, at patienten følger lægens instruktioner nøje.

Hvor længe en person skal tage Antabus, afhænger af faktorer som graden af alkoholafhængighed og patientens generelle helbredstilstand. Nogle personer kan have gavn af en længere behandling med Antabus, mens andre måske kun har brug for en kortere periode.

For mange patienter indebærer behandlingen regelmæssige kontroller for at sikre, at de ikke oplever alvorlige bivirkninger. Det er afgørende, at patienterne har støtte fra sundhedspersonalet og eventuelt deres nærmeste, da motivationsfaktoren spiller en signifikant rolle for behandlingens succes. Samtidigt er det vigtigt at forstå, at Antabus ikke er en kur, men et hjælpemiddel til at understøtte en alkoholafvænning.

Hvad kan man tage i stedet for Antabus?

For personer, der søger alternativer til Antabus, findes der flere medicinske muligheder.

Naltrexon er en af disse muligheder. Det virker ved at blokere de euforiske og berusende virkninger af alkohol i hjernen.

Acamprosat er et andet alternativ, som hjælper med at reducere alkoholtrang og stabilisere kemiske ubalancer i hjernen, der kan opstå efter langvarigt alkoholmisbrug.

Betragter man ikke-medicinske muligheder, er terapi og støttegrupper også effektive værktøjer. Kognitiv adfærdsterapi (CBT) og motiverende samtaleterapi (MI) har begge vist sig nyttige.

Alle disse metoder kan kombineres med regelmæssig opfølgning med sundhedspersonale for at sikre bedst mulige resultater.